Mød

os

Hvad mener vi med, at
Iværksætter Akademiet er
for den kloge iværksætter?

Når du starter dit liv som iværksætter, er det, som når du i dine barndomsår startede til en ny sportsgren. Din frygt var, at den her sport mestrer jeg ikke – så hvorfor skal jeg på holdet? De andre er jo bedre, så jeg tror, jeg finder noget andet at gå til. 

Hvis din mor var som vores mødre, så pressede hun dig til håndbold, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Hun beroligede dig med, at det lærer du hen ad vejen – man går jo netop til træning for at lære sporten.

Vi er ikke din mor – og så alligevel lidt …

… for vi vil også berolige dig med, at selv om du ser et hav af iværksættere, der har tryllet sig til succes – så er det altså ikke sådan for os alle. Det er hårdt arbejde. Langt, langt de fleste af os har brugt måneder og år i træningsarenaen for at komme dertil, hvor vi er i dag. Og det er alle de erfaringer, vi putter ind i vores bøger, online kurser og workshops.

Er du en klog iværksætter, så tager du udfordringen op og starter din træning i dag. I webshoppen finder du derfor kun værktøjer og træningsøvelser, der fra bunden lærer dig de finter og systemer, der giver sejre, skaber vindere og bevarer glæden – både i din virksomhed og i livet som iværksætter.

P.S. Vi binder også gerne et snørebånd, giver en trøster, når du snubler eller en kærlig skubber, når du går i stå.

I dag har vi skiftet håndboldskoene ud med stilletterne

Vi lægger ikke skjul på, at der bag Iværksætter Akademiet står to kvinder med stiletterne solidt placeret i iværksættermiljøet. Vi er faktisk ret stolte af vores rolle som rollemodeller.

Vi – Birgitte Feldborg og Dorthe Bejer – driver sammen iværksætter.nu, og derudover har vi hver vores virksomhed Birgitte inden for virksomhedsudvikling. Dorthe inden for hjemmesider og grafisk design. Det gør, at vi sammen spænder ret bredt.

Vi bruger vores egne erfaringer til at udvikle bøger, online kurser og undervisning i vores fælles virksomhed Iværksætter.NU. Vi driver også et netværk for lokale kvinder, der har brug andre iværksættere at spejle sig i og et sammenhold på tværs af brancher.

At vi er kvinder betyder ikke, at du som mand er bandlyst – tværtimod. Vi byder alle iværksættere, der ønsker at blive klogere på dem selv og deres virksomhed ind i vores univers. 

Men det betyder, at vi går op, i hvordan vores produkter ser ud og opleves. De er altid smukt designede og tilrettelagt, så du i småbidder gnasker dig igennem værktøjerne uden at føle dig overvældet.

Så velkommen til. Se dig omkring på hylderne.
Gå på jagt efter ny viden til din virksomhed.

  

Hvorfor hedder det et akademi?

Iværksætter Akademiet er hverken en institution eller en officiel uddannelse. Men en webshop og et univers, hvor du som iværksætter kan uddanne dig inden for alle de dele af virksomhedsdrift, der hverken kan sættes en fagtitel eller et eksamensbevis på.

Vi har vores udspring som forfattere til bogen “Iværksætteri i Praksis – din håndbog fra A-Z”, der bruges i hele Danmark til undervisning på Erhvervsakademier i akademifaget “Iværksætteri i Praksis”.

Når vi kalder det et akademi, så er det fordi, vi henvender os til de iværksættere, der godt ved, at talent ikke alene skaber succesen. Men til dig, der ved, at det kræver hårdt arbejde, gejst og livslang uddannelse, hvis du fortsat skal være relevant og i dine kunders sigtekorn.

Akademiet er til dig, hvis mor lærte dig at være nysgerrighed på nye muligheder og tage chancer for at udrette noget selv. Her på Iværksætter Akademiet kan du styrke dit talent og videreudvikle de kompetencer, der skaber en succesfuld virksomhed.